Omgangssyge (link fra Sundhed.dk – åbner i ny fane)
Hvad er omgangssyge?
Infektioner i tarmen med virus skyldes ofte norovirus, rotavirus eller adenovirus – også kaldt omgangssyge eller Roskildesyge. Dette er en almindelig årsag til diarré og opkast.
Infektionen kan ramme alle aldersgrupper, men er mest alvorlig hos mindre børn. Spædbørn under 3 måneder får sjældent infektionen.
På samme måde som forkølelse er infektion med virus i tarmen hyppigst i de kolde måneder (dvs. om vinteren), men den kan forekomme hele året.
Der findes en række vira, som kan give diarré og opkast. Nogle giver først og fremmest kvalme og opkast, andre giver hovedsagelig diarré – det mest almindelige er dog en kombination heraf. I de fleste tilfælde tager det 2-3 dage, fra man er blevet smittet, og til sygdommen bryder ud.
Sygdommen kan vare en uges tid. Opkast ophører typisk efter 1-2 dage, mens diarréen varer noget længere.
Hvad er symptomerne på omgangssyge?
Symptomerne er:
- Diarré evt. med opkast
- Mangel på væske
- Mavesmerter
- Feber
Hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på?
Væskemangel hos små børn som kan medføre, at barnet skal indlægges på sygehus.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen behøver normalt ikke at tage specielle test for at stille diagnosen, fordi symptomerne er så typiske. Omgangssyge kræver sjældent indlæggelse.
I særlige tilfælde undersøger lægen blod eller afføring. Men når prøvesvarene foreligger, er man som oftest blevet rask i mellemtiden.
Hvorfor får man omgangssyge?
De vira, som giver omgangssyge, smitter via afføring, ofte på grund af sjusk med håndvask efter toiletbesøg. De kan også smitte via spyt, hoste eller opkast.
Især ved norovirus-infektioner, der er en hyppig årsag til udbrud på sygehuse, er dråbesmitte almindelig i forbindelse med opkast.
Smitter omgangssyge?
Omgangssyge smitter let, deraf navnet. På sygehuse spreder infektionen sig hurtigt til mange – såvel patienter som personale. I børnehaver er børn særligt udsatte for omgangssyge, fordi deres immunforsvar er dårligere udviklet end voksnes.
Hvordan behandler man omgangssyge?
Omgangssyge er helt ufarlig for de fleste og går over i løbet af 3-7 dage. Et muligt problem kan være mangel på væske. Man mister en del gennem både opkast og diarré. Den syge har desuden mindre lyst til mad og drikke.
Mangel på væske kan give alvorlige problemer, især hos børn under 2-årsalderen og ældre mennesker. For at undgå væskemangel er det derfor vigtigt at drikke meget. En ringe mængde urin og mørk urin er tegn på, at man ikke får nok at drikke. Hos små børn kan det også vise sig ved, at barnet bliver slapt og sløvt, evt. irritabelt og i svære tilfælde får indfaldne (halonerede) øjne.
Den vigtigste del af behandlingen er med andre ord tilførsel af væske.
Gode råd ved omgangssyge
- Indtag små mængder væske ad gangen
- Drik hyppigt – det kan også hjælpe lidt mod kvalmen
- Spædbørn bør ammes ofte, men sygdommen kan medføre, at barnet ikke har kræfter nok til at få nok mælk i sig. Giv derfor hyppige, små portioner væske i tilskud med sprøjte, flaske eller ske
- På apoteket kan man købe specielle væskeerstatninger, som også supplerer kroppens behov med salt og sukker
- Det vigtigste er, at man får væske i sig. Børn bør derfor få alt det, som de har lyst til at drikke. Undgå dog søde drikke som fx sodavand og sød saft. De øger nemlig mængden af væske i tarmen og kan forværre diarréen
- Barnet må gerne få mælk. Mælkesyrebakterier kan være med til, at tarmen får sin “normale” bakterieflora igen
- Det er ufarligt at spise noget mad i en kortere periode. Letfordøjelig mad som yoghurt/Cultura, suppe, kiks, revne æbler og lignende kan forsøges, når madlysten tillader det
- Undgå cigaretter, kaffe og alkohol
- Brug ikke medicin mod diarré. De gør nemlig, at f.eks. vira i tarmen ikke udskilles hurtigt nok. Diarré er kroppens egen måde at få bugt med infektionen på – ved at skylle eller spule virus ud af tarmen. Medicin anbefales derfor kun, hvis tabet af væske bliver stort, eller for at undgå diarré i særlige situationer, fx op til og under en flyrejse. Medicinen bør ikke anvendes til børn under 12 år
Hvad kan jeg selv gøre?
Vær påpasselig med god håndhygiejne
Hvordan undgår jeg at få eller forværre omgangssyge?
En god håndhygiejne er meget vigtig i denne sammenhæng.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
I følgende situationer bør man kontakte en læge:
- Spædbørn med alvorlig diarré eller opkast
- Små børn, som virker påvirkede og slappe – ikke helt er sig selv
- Ved tegn på væskemangel, dvs. lidt og mørk urin, tør mund og tørst
- Udtalte mavesmerter, høj feber, blodigt opkast eller blod i afføringen
- Ved tegn på svær væskemangel, blod i afføringen eller stærke smerter i maven, kan det blive nødvendigt at blive indlagt på hospital. På hospitalet kan man effektivt erstatte væsketabet. Hospitalsindlæggelse er dog sjældent nødvendig
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Som regel går tilstanden over af sig selv.
Er omgangssyge farligt?
Nej – med undtagelse af små børn.
Hvor hyppig er omgangssyge?
Der er ikke nogle præcise tal, fordi lægen ikke skal anmelde det – men især på institutioner er der stor risiko for spredning, da virus let bliver spredt.
Kan jeg få omgangssyge mere end én gang?
Ja.
